Søg i denne blog

onsdag den 7. marts 2012

Uskyldig dømt? Hvad tror du?

Lad mig lige prøve at ridses op, hvorfor jeg mener, der er sket en fejl i drabs-sagen fra Gullestrup. Her ser man et foto af Allan Hansen i præcis det tøj og de træsko, han havde på den nat, han efter sigende satte ild til rækkehuset i Gullestrup.
I retten bliver han dømt for at have hældt benzin ud fra en 10-liters dunk, fordi Teknologisk Institut finder brandbar væske på skjorten, jakken og træskoene. (Denne rapport har jeg fået aktindsigt i).
I politiets rapport står der, at Allan Hansen har brandbar væske på skjorten, jakken, træskoene OG BUKSERNE. Denne forkerte oplysning indgår som bevismaterialet i Højesteret, der foretager strafudmålingen. (Denne rapport har jeg også aktindsigt i).
Jeg har interviewet Lars Schøitt Sørensen, Seniorforsker, civilingeniør, Ph.D. i brandfysik og brandteknisk design ved Statens Byggeforskningsinstitut. Han siger, at det er ”helt usandsynligt”, at Allan Hansen har plasket benzin ud på gulvet og ramt skjorte, jakke og træsko uden at få så meget som et stænk på bukserne. Med henvisning til billedet af Allan i tøjet ses det, at Allans cowboybukser er for lange, så de rører jorden. Dette faktum beskriver politiet selv i den tekniske rapport. Alligevel tænker ingen over, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at hælde benzin ud over det hele uden at ramme bukserne.
Benzinresterne på skjorten og jakken passer meget fint med, at Allan konstant lå under bilen og skruede og reparerede, fordi den var utæt på det ene og det andet sted. Jeg har forskellige kilder, der fortæller, at benzintanken på bilen kun kunne tankes halvt op, fordi der var hul, så benzinen løb ud igen. Det faktum, at benzintanken i bilen kun kunne fyldes halvt, er netop forklaringen på, at Allan tanker på reservedunken om lørdagen. Dette gjorde han altid, når han tankede.
At træskoene har spor af brandbar væske er helt naturligt, da enhver, der tanker en bil på en benzintank, får rester af benzin under skoene. Det bliver aldrig undersøgt, om den brandbare væske findes ovenpå skoene, eller om det er under bunden.
Vi har altså en ekspert, der mener, det er ”helt usandsynligt”, at Allan Hansen har hældt benzin ud uden at ramme bukserne. Det vil sige, at vi ikke kan placere Allan Hansen i forbindelse med mordbranden. Hvem har så tændt ild til rækkehuset?
Blandt andet har jeg ladet pensioneret efterforsker Jørn Moos se på efterforskningen, og han siger:


Det er ganske afgørende, at politiet efterforsker alle sager objektivt. Selvfølgelig skal man efterprøve om Allan Hansens forklaring passer. Det er ikke nok at følge sin egen fastlagte teori og udelukkende arbejde for at underbygge denne. Hvis den man mistænker fortæller noget konkret, så skal man selvfølgelig undersøge og efterprøve det.
Jeg synes bestemt, der mangler elementer i efterforskningen. Ser betjentene fremmede dækspor i skoven, hvor Allan Hansens bil bliver fundet? Hvem havde afdøde forbindelse med op til drabet? Fandt man ikke et patronhylster i huset? Efterprøvede man om benzinen i dunken stammede med benzinen fra tanken, hvor Allan Hansen blev set tanke? Blev der fundet blodspor på Allan Hansen? Blev der fundet tøj i huset med blodspor på? Hvorfor blev øldåserne i huset ikke undersøgt for bedøvende midler, når Allan Hansen siger, at han blev tvunget til at drikke en halv øl og blev svimmel? Findes der billeder af den benzindunk, der svar i skuret, så man kan se, om det er den, han tanker på på benzinstationen? Er resterne af den smeltede benzindunk i huset den samme, som han tanker på på tanken? Passer den fremmede studs fra bagagerummet af bilen med den dunk, der bliver fundet halvsmeltet i hundekurven? Er krudtslamspartiklerne fra Allan Hansens hånd og afdøde ens?
Når så mange ting ikke er blevet undersøgt, så er det stadigt muligt, at der er en anden forklaring end den, som Allan Hansen er dømt på. Jeg har da oplevet, at politifolk har taget fejl.
Det skrider frem med arbejdet på bogen, men politi og statsadvokat nægter lige nu Allan Hansen aktindsigt i objektive analyser og rapporter om ham selv. Det burde ikke være muligt at afslå aktindsigt i den slags, og derfor er der i dag blevet sendt en habilitetsklage af sted over statsadvokaten, der også stod som anklager i denne sag både i by- og landsret.

Tilbage står et andet afgørende element: Krudtslam på Allan Hansens højre hånd. Der var tre partikler, da politiet "duppede" højre hånds overside på politigården.
Der er kun et lille men: Allan Hansen havde forede skindhandsker på, da han gik fra bilen og ud i skoven for at finde hjælp. Disse handsker er blevet testet for grundstoffer i krudtslam på Teknologisk Institut. Der var en lille forekomst af bly i begge handsker, men ikke mere end hvad man normalt ville forvente. Men hvis alle tre metaller ikke er til stede, så er der ikke tale om krudtslam. Med 100 procents sikkerhed.
Allans skindhandsker, der har været undersøgt
på Teknologisk Institut.


Jeg har læst en nyligt udgivet engelsk rapport, der fastslår, at det er muligt at sammenligne krudtslamspartikler. Når et våben affyres, sendes der en hel række af forskellige grundstoffer med ud, som lander i omgivelserne. Alt efter ammunitionstype og våbnets metalliske egenskaber, samles det i partikler, som slår ud i en analyse.
Politiet og statsadvokaten nægter at give Allan Hansen aktindsigt i den kemiske analyse af de tre krudtslamspartikler, der blev fundet på hans højre hånd. Der gives ingen begrundelse for afslag på aktindsigt. Det er aldrig blevet undersøgt, om de tre partikler på højre hånd ligner de 53 partikler, der fandtes på afdøde, selvom dette tekniske set er muligt. Også i dag, da profilerne er gemt.
Jeg er kørt fast i sagen nu. Aktindsigten er afgørende for det videre forløb. Krudtpartiklerne kan fastslå, om Allan Hansen affyrede den boltpistol, som afdøde var ramt af, eller om de tre krudtpartikler stammer fra det øjeblik, da han gav højre hånd til vidnet på Kiersvej.

Geværet, som den gamle mand stod med, da han tog
imod Allan Hansen. Bemærk, hvor krudtet kommer ud.
Vidnet havde lige stået med et gevær i højre hånd for at forsvare sig mod en eventuel hjemmerøver. Dette er aldrig indgået i sagen. Tænk, hvis de tre krudtpartikler på Allan hånd er fuldstændig magen til krudtpartiklerne fra den gamle mands gevær? Så sidder der en mand i fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået.
Hvad tror du?

1 kommentar:

  1. Er dommene tilgængelige ?? læste om sagen og synes at der burde have været svar på mange spørgsmål forinden sagen blev sluttet

    SvarSlet